Tips og tricks

Automatisk lagring

Excel, PowerPoint og Word 2016 indeholder nu automatisk lagring, hvis du abonnerer på Office 365.

Automatisk lagring

Hvis du gemmer din projektmappe, din præsentation eller dit dokument på OneDrive, OneDrive Business eller SharePoint Online, så vil du se knappen Automatisk lagring Til/Fra i venstre side af værktøjslinjen Hurtig adgang.

Bemærk følgende:

  • Den automatiske lagring er som standard slået til, men kan slås fra for hver enkelt fil du arbejder med. Dette er nok især vigtigt i forbindelse med Excel, hvor du måske ikke altid ønsker at gemme evt. ændringer, når du åbner filen og lige ændrer indholdet i en enkelt celle eller to.
  • Hvis du ønsker at vende tilbage til en tidligere version, kan du gøre dette ved at klikke på filnavnet øverst i programvinduet, og derefter klikke på Se alle versioner, hvorefter du kan vælge mellem de forskellige versioner i opgaveruden Aktivitet.
    1. Se aller versioner

  • Hvis du gemmer din fil i skyen, vil du ikke længere se kommandoen Gem som i menuen Filer, men i stedet se kommandoen Gem en kopi.
  • Hvis du gemmer din fil i skyen, vil du heller ikke længere se kommandoen Gem i menuen Filer, medmindre du slår den automatiske lagring fra.

Smart, ikk’?

NOTEDu kan læse mere om denne funktion på Microsofts hjemmeside.