Tips og tricks

Find dubletter og ny smart filtrering

Du har sikkert allerede brugt funktionen Fjern Dubletter, der fjerner dubletter fra lister og tabeller i Excel.

Find dubletter i en liste.

Har du brug for blot at finde og markere dubletter i en liste uden at fjerne dem, kan du med fordel bruge følgende fremgangsmåde, hvor vi fx vil have markeret dublikerede checknumre:

  1. Prøv først at højreklikke på checknr. 2504 i tabellen, og vælg kommandoen Filtrer > Filtrer efter den valgte celles værdi i genvejsmenuen (denne genvej findes kun i Excel 2016).
  2. Herved filtreres tabellen, og du ser nu kun checks med nummer 2504.
  3. Højreklik på checknummeret igen, og vælg kommandoen Filtrer > Fjern filter fra “Checknr.” i genvejsmenuen.
  4. Lad os nu prøve at få markeret alle dublikerede checknumre, da det jo tager alt for lang tid at skulle højreklikke på alle checknumrene.
  5. Markér alle checknumrene ved fx først at markere celle B4, og så trykke Shift+Ctrl+Pil ned.
  6. Vælg kommandoen Hjem > Typografier > Betinget formatering > Fremhæv celleregler > Dubletværdier, og vælg den foreslåede formatering til dubletterne.
  7. Højreklik herefter på en af de markerede dubletter, og vælg kommandoen Filtrer > Filtrer efter den valgte celles farve.
  8. Vælg evt. kommandoen Hjem > Typografier > Betinget formatering > Ryd regler > Fjern regler fra denne tabel, hvis du vil fjerne den betingede formatering igen.

Hvis du bruger tidligere versioner af Excel, kan du genskabe samme funktionalitet ved hjælp af autofilteret, hvor du også kan finde kommandoen Filtrer efter farve.

Markér dubletter i Excel

Marker entydige værdier

Du kan bruge samme funktionalitet til at markere entydige værdier, som vist i eksemplet herunder.

Markér entydig værdier

Her har jeg brugt betinget formatering til at formatere cellerne på følgende måde:

  1. Markér området D4:E14.
  2. Vælg kommandoen Hjem > Typografier > Betinget formatering > Fremhæv celleregler > Dubletværdier.
  3. Vælg Entydig i rullelisten i venstre side af dialogboksen Dubletværdier, og klik på OK.

Herved vil debetposteringer uden modsvarende kreditposteringer blive markeret.

Bemærk

Denne fremgangsmåde virker kun i simple oversigter, da den ikke tager højde for sammenfaldende posteringer, hvor du fx har tre debetpostering og kun to kreditposteringer med samme beløb. Her skulle den overskydende debetpostering jo gerne markeres som udestående, men det kræver en lille makroløsning, som du kan læse om i et andet tip, som jeg poster en af de nærmeste dage.

Bilag

Excel-filen: Dubletkontrol.