Øverst i programvinduet oven over båndet finder du værktøjslinjen Hurtig adgang, der indeholder de kommandoer du bruger oftest. Som standard finder du kommandoerne Gem, Fortryd og Gentag.
Tilføj dine egne kommandoer til værktøjslinjen Hurtig adgang
Du kan dog selv bestemme, hvilke kommandoer denne værktøjslinje skal indeholde – det gøres på følgende måde:
- Højreklik på den kommando i båndet, som du vil føje til værktøjslinjen Hurtig adgang.
- Vælg kommandoen Føj til værktøjslinjen Hurtig adgang i genvejsmenuen.
Du vil du se en kopi af kommandoen til højre i værktøjslinjen.
Du kan også bruge knappen Tilpas værktøjslinjen Hurtig adgang, som du finder til højre for selve værktøjslinjen, hvor du enten direkte kan vælge, hvilke kommandoer du vil have vist i din værktøjslinje eller vælge kommandoen Flere Kommandoer.
[framed_box]
Note
Hvis du vil fjerne en kommando fra værktøjslinjen Hurtig adgang igen, kan du nemmest gøre dette ved at højreklikke på kommandoen i værktøjslinjen og vælge kommandoen Fjern fra værktøjslinjen Hurtig adgang.
[/framed_box]