Tips og tricks

Ny Office-app til Android og IOS

Så har Microsoft frigivet en ny Office-app til både Android og iOS, der samler Word, Excel og PowerPoint i en samlet pakke. Herved er du fri for at have disse tre apps liggende som selvstændige programmer, ligesom du får en nemmere tilgang til en række nye, smarte funktioner, som fx scanning af billeder, tekst og tabeller – til brug i fx PowerPoint, Word og Excel.

Ny Office-app til Android og iOS

Du får selvfølgelig også adgang til dine filer i OneDrive og dine Office365-grupper fra fx Teams.

Du kan også bruge den nye app til oprette noter, PDF-filer fra dit kamera, underskrive PDF-dokumenter, scanne QR-koder og nemt overføre filer mellem din telefon og computer eller dele dem med andre mobile enheder i nærheden.

Download den i Play Butik eller App Store.