Brug af præsentationsvisning
- Vælg din præsentation under PowerPoint.
- Klik på Gennemse [Browse], og vælg derefter at uploade en PowerPoint-præsentation fra din computer eller en præsentation, du har liggende på OneDrive.
- Skifte frem og tilbage mellem synlige slides ved hjælp af bladeknapperne.
- Fjerne tilladelse til, at mødedeltagerne selv blader frem og tilbage i præsentationen – bemærk, at denne tilladelse som standard er slået til.
- Se dine slidenoter.
- Se, blade mellem og skifte til alle slides i præsentationen – brug evt. rullehjulet på musen eller det vandrette rullefelt.
- Se deltagerlisten eller mødechatten samtidigt med din præsentation.
De øvrige mødedeltagere ser selvfølgelig ikke præsentationsvisningen, men kun selve slideshowet, som vist i ovenstående illustration – bemærk, at de som standard kan blade mellem dine slides, hvorved de kan tyvstarte lidt på de næste slides uden at andre ser dette og evt. også overtage styringen, som gennemgås i næste afsnit.
Klik på Stop med at præsentere [Stop presenting], når … ja, det har du sikkert allerede selv gættet …
Overtagelse af præsentationer
Hvis du har givet andre lov til at præsentere under mødeindstillinger, kan de overtage styringen over præsentationen, og således bestemme, hvornår der skal skiftes slide.
Den pågældende skal blot trykke på Tag styringen [Take control], hvorefter de kan fortsætte præsentationen.
Bemærk, at den forrige præsentationsvært får vist en meddelelse, som i hvert fald i den danske version kan være lidt forvirrende, og som i øvrigt automatisk forsvinder efter ca. 30 sekunder.
Klik på Overtag [Take back], hvis du ikke vil give kontrollen fra dig, eller klik på Afvis [Dismiss] for at fjerne meddelelsen, før den forsvinder af sig selv.
Man kan som sådan ikke give kontrollen tilbage til den forrige præsentationsvært, men blot bede pågældende eller den næste om at tage kontrollen – eller selvfølgelig afslutte præsentationen for alle deltagere ved at klikke på Stop med at præsentere [Stop presenting].
Har du mange skærme?
Hvis du har flere skærme og primært bruger Teams til virtuelle kurser, så bruger jeg selv det at have det program jeg underviser i på min primære skærm, som jeg så deler, og så Teams på en anden skærm og PowerPoint på en tredje, hvor jeg bruger præsentationsvisning med visning på den primære skærm.
Hvis du vil give den ekstra gas, så kig evt. på for eksempel OBS Studio, hvor du kan samle flere kamerakilder og skærme i et og samme billede, som du så deler som et virtuelt kamera i Teams og derved ved hjælp af en green screen placere dig selv i selve præsentationen – hvad enten det er en PowerPoint-præsentation eller en gennemgang af et helt andet program