Tips og tricks

Spring startskærmen over

Når du åbner fx Excel, PowerPoint, Project og Word, bliver du i 2013- og 2016-versionerne præsenteret for startskærmen, hvor du kan vælge mellem at åbne et af dine seneste dokumenter, oprette et tomt dokument eller oprette et nyt dokument på baggrund af en skabelon.

Hvis du langt de fleste gange vælger at oprette et tomt dokument, kan du evt. slå startskærmen fra, så programmerne automatisk åbner med et tomt dokument.

  1. Åbn det program du vil ændre startindstillinger for.
  2. Klik på fanen Filer for at åbne Backstage-visning, og vælg Indstillinger.
  3. Klik på Generelt i venstre side af dialogboksen med indstillinger, hvis det ikke allerede er markeret.
  4. Rul evt. ned i bunden af dialogboksen indtil du ser afsnittet Startindstillinger.
  5. Undgå startskærmen

  6. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Vis startskærmen, når programmet starter.
  7. Klik på OK.
  8. Luk programmet.

Næste gang du starter det pågældende program får du vist et tomt dokument med det samme – helt uden at blive præsenteret for startskærmen.